Måltider

Sct. Kjeldsgården har sit eget produktionskøkken, hvor alle måltider tilberedes fra bunden.  
Der tages i menuplanlægningen hensyn til årstiden, således der skabes mulighed for at anvende de råvarer, der hører årstiden til.

Der er naturligvis mulighed for at tage individuelle hensyn, hvor behovet måtte være.

Morgenmaden tilberedes i hver afdeling, så duften af frisklavet kaffe kan møde beboerne.

Den varme mad med tilhørende dessert serveres kl. 11.30.

Til aften serveres smørrebrød og to gange om ugen, serveres en lun ret.

Der bages kager til eftermiddagskaffen i hver afdeling. Beboerne kan deltage i denne aktivitet, mens kageduften breder sig.

Måltiderne serveres i spisestuerne og beboerne spiser overvejende sammen. Ønsker man som beboer at spise i egen bolig respekteres dette selvfølgelig.   

Som pårørende er man altid velkommen til at spise med. Du kan blot henvende dig til personalet.

                                         


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.